Vi tilbyder online booking

Vi tilbyder online booking - Se mere



Dårlig mave

Dårlig mave

Hej brevkasse.

Min hund har af og til dårlig mave, hvor han kaster op et par gange eller har tynd mave. Jeg tror det er, hvis han har ædt et eller andet råddenskab på lufteturen. Det går som regel over i løbet af et par dage, men hvornår skal man egentligt gå til dyrlæge med det?

Med venlig hilsen

Gert Madsen

Hej Gert

Du er bestemt ikke den eneste hundeejer, der oplever dårlig mave hos hunden en gang i mellem. Som du selv skriver, går det ofte over af sig selv, men der er en række situationer, hvor man bør søge hjælp ved dyrlægen.

Søg dyrlægehjælp i følgende situationer

 

  • Hvis hunden har haft diarre i mere end tre dage.

En banal "mave forgiftning" er oftest overstået på et par dage, så i de tilfælde hvor diarreen trækker ud, skal hunden ofte i behandling for at komme over det.

  • Hvis hunden har kastet op flere gange i løbet af det sidste døgn

Der er nemlig risiko for at hunden kan blive dehydreret og det kan udvikle sig til at blive ganske alvorligt.

  • Hvis man observerer blod i hundens afføring eller opkast

Slimhinden i mavesækken eller tarmen er da beskadiget og behandling er nødvendig.

Uanset ovenstående hovedregler, skal man altid kontakte sin dyrlæge, hvis hunden har dårlig mave eller kaster op og den samtidigt virker meget sløv/almen påvirket.

Kroniske sygdomme

Det er desuden vigtigt at konsultere sin dyrlæge, hvis hunden ofte har dårlig mave. Der er en lang række af kroniske sygdomme i og uden for mave-tarmkanalen, der giver problemer med maven.

Når vi undersøger en hund med dårlig mave vurderer vi bl.a. om den er dehydreret, har tegn på fremmedlegemer i mave-tarmkanalen, har mavesmerter eller har feber. Behandlingen og eventuelle yderligere undersøgelser afgøres af det samlede symptom billede og veksler fra skånekost til dårlige maver til indlæggelse med intensiv behandling.  

Med venlig hilsen

Dyrlæge Jens Christian Kudahl

Del denne historie
Tilmeld dig vores nyhedsbrev Nyheder fra Højbjerg Dyreklinik

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud.