Sommeren står for døren, og mange familier vælger at få deres nye firbenede familiemedlem hjem i forbindelse med deres sommerferie. På den måde har man god tid til at få introduceret hunden til hverdagen i sit nye hjem.
Det er en rigtig god ide at have et par uger fri når man får hund i huset, men det kan også være forvirrende for hunden hvis man har en masse planer, får mange gæster, eller skal ud og rejse midt i det hele. Planlæg gerne ferien efter at hunden ikke skal passes, kort tid efter den er kommet hjem til jer og bo.
Her er lidt gode råd til at vælge rigtigt, når du skal købe hundehvalp:
Det næste store spørgsmål er så, hvilken race skal man vælge.
Der er et hav af forskellige hunderacer, og blandinger på markedet, og disse indeholder alle en masse forskellige egenskaber. Selvom alle hvalpe er nuttede og bedårende, er det en rigtig god idé at gøre sig overvejelser omkring hvad man søger i en hund, og man må hellere end gerne være kritisk når man vælger opdrætter/avler.
Følg din mavefornemmelse, og spørg hellere en gang for meget end en gang for lidt hvis der er noget du er i tvivl om.
Gør dig klart hvad størrelse hunden skal have som voksen. Dette kan være svært ved blandinger, men oftest kan man alligevel få en idé hvis man kender størrelse på både moren og faren.
Jagt-, selskabs-. hyrde-, brugs- eller vagthund for bare at nævne nogen. Kategorierne er mange, og selvom alle hunde sætter pris på en dejlig tur i skoven, er der stor forskel på racernes behov for motion, aktivering og træning.
Hvis man bor i lejlighed med mange naboer, skal man også have med i overvejelserne, om racen man kigger på, er en meget gøende race. De fleste af terrierne tilhører for eksempel denne kategori.
Spørg os endelig på klinikken hvis der er noget vi kan hjælpe med.
Veterinærsygeplejerske
Louise Godthaab