Vi tilbyder online booking

Vi tilbyder online booking - Se mere


Den stressede Juletid

Den stressede juletid.

 

December er ofte en meget stressende tid for dyr. Hjemmet står på den anden ende, med pynten, bagen, gæster, juleindkøb mm og derved kommer der ofte mange andre vaner for hunden end de trygge faste rutiner den er vant til.

 

Der skal pyntes op til jul, men husk at tænk hvordan din hund måske modtager dette. Undgå at sætte sagerne så hunden kan nå dem hvis det er en hund der ynder at bide i diverse sager. Frugter der er sprøjtet på i dekorationerne, nissehurer med ståltråd i, nødderne og slikket på bordet skal måske sættes væk, det er ikke alt der er godt for en hundemave og kan måske ende som et fremmedlegeme.

 

Juletræet skal frem og det giver tørre stikkende nåle som hunden kan få slikket i sig eller træde op i poten. Så støvsug ofte under træet. Glaskuglerne bør ikke hænge nederst på træet da de ofte er for udsatte der.  

 

Der kommer tit flere gæster i december som skal smage de nybagte småkager og konfekt, og derved falder der af til hunden. Det er kun en lille bid, men 10 små bliver til en stor. Anden og stegen juleaften skal hunden da også smage noget af, med alt det fede mad giver tit diarre og opkast. Hundene er ikke vant til det, så lad dem køre på deres sædvanlige fuldfoder som de er vant til, og nøjes med at belønne med de sædvanlige kiks som du ved deres maver kan tåle.

 

Blomster som Mistelten, julestjerne og kristorn er giftige for hundene,så undgå også dem i hundehøjde. Mørk chokolade i større mængder er direkte skadeligt, så endnu en god grund til at undvære dette.

 

Husk at lade hunden få de faste gåture, og få lidt ro til at hvile. Hunden har godt af at blive hjemme mens julegaverne bliver købt. Det er ikke nogen glæde for hunden at blive slæbt med på strøget. De har brug for roen, og forskellen der er mellem december og når hverdagen igen kommer kan være meget stor. Så lad være at stresse hunden mere end den vil blive, ved at du selv stresser rundt. Så vil alle få en god jul.

 

 

Kattejul                         

 

Det julepyntede hjem byder på mange spændende nyheder som katten vil gå på opdagelse i. Den lister rundt og undersøger alt det fine pynt, som deres ejer har fundet frem. En del af vores juletraditioner kan desværre også være uhensigtsmæssige for vores katte.

 

Gavebånd, er meget attraktivt for katte at lege med og tygge i. Men pas på katten ikke spiser det, da det kan sætte sig fast i tarmsystemet.

Juletræet, kan være sjovt at lege og hvæsse klør i, men grannåle er ikke gode for katte maver.

Levende lys, giver hygge i juletiden, men kan let give svitset hale eller knurhår. Undgå at placere levende lys på de nederste grene på juletræet og lad aldrig katten være alene med levende lys.

Julepynt og glaskugler kan være svære at modstå, når de hænger og glitrer på juletræet. Glaskugler kan let splintre, fehår og kunstig sne er farligt for katte maver.

Julestjerner, kristtorn, mistelten og mange andre juleblomster, som vi pynter op med, eller bruger i dekoration er giftige for kattene, hvis de tygger i dem.

Nødder, er fristende for katten at lege med, men vi har set at enkelte sluger dem og så kan de sætte sig fast i deres hals eller tarmsystem.

Julemad. Kattene skal også vide det er jul og vil elske lidt ekstra godbidder, men pas på med for fed mad, som katten ikke er vant til og giv aldrig fjerkræ-ben som let splinter.

 

GOD JUL til de firbende og deres ejere.

 

Lenette Bendtsen  og Rikke Simonsen,

Veterinærsygeplejersker

 

 

Del denne historie
Tilmeld dig vores nyhedsbrev Nyheder fra Højbjerg Dyreklinik

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud.