Hvornår anvendes massage?
Massage er lige så godt og lige så vigtigt til hunde som til mennesker. Hunde kan - som mennesker - have spændte og belastede muskler, som kan løsnes vha. massage, og hundens bevægelsesfrihed vil derved øges.
Hvad gør massagen?
Massagen går ind og påvirker kroppen på mange måder:
Øget blodcirkulation
Blodcirkulationen bliver øget og derved sker der en hurtigere udskillelse af affaldsstoffer, og der kommer mere ilt og nærringsstoffer i omløb. Derved får hunden det bedre og får en flot pels.
Hurtigere udrensning
Der sker en hurtigere udrensning gennem lymfesystemet, som nedsætter væskeophobning og immunsystemet bliver stærkere.
Afstressende
Det er afstressende, hunden bliver afslappet.
Forebyggende
Træningsskader kan forebygges. Væv genopbygges hurtigere og kan derved forebygge arvæv.
Forbindrer forstoppelse
Udrensning i mave og tarmkanal forhindrer forstoppelse.
Genoptræning
Genoptræning af muskler efter en operation.
Genopbygning
Genopbygning af muskler.
Hundemassagen udføres af veterinærsygeplejerske Lenette Lyngbye Bendtsen, som er eksamineret hundememassør.
Forskellige årsager til massage
Symptomerne kan være forskellige med hensyn til hvorfor der bør gives eller ønskes massage til hunden.
I de tilfælde hvor der ligger en lidelse til grund for massagen, skal hunden først konsulteres af en af klinikkens dyrlæger, så den rette diagnose er stillet før massagen gives.
Nogle af disse lidelser kan være :
Lammelse
Halthed
HD/AA
Alderdom
General vedligeholdelse
Før/efter operation
Discusprolabs
Gigt
Massagens påvirkning
Musklerne
Musklerne bliver hurtigt slappe og svage, hvis de ikke bliver brugt. Når alt ilt reserven er opbrugt dannes affaldsstof, som hober sig op i musklen, og er med til at trætte den. Så begynder det at brænde og svie i muskulaturen.
Ved at massere en muskel bliver der sat gang i forsyningen af ilt og nærringsstof til hver muskelcelle og hver celle vokser derved og opbygger musklen og reservelager på ny.
Lymferne
Via små drænrør fjerner lymfen overskydende vævsvæske, som ophobes i vævene. Ved hjælp af musklens bevægelse øges denne gennemstrømning og dermed nedsættes væskeophobningen.
Meredianbanerne
Massagen påvirker også meredianbanerne, og dermed punkter i kroppen, som har relation til lidelser i samme organ.