Vi tilbyder online booking

Vi tilbyder online booking - Se mere



Vinterråd

Vinterråd

Sarte poter.

 

I december kan frost og sne hurtigt ramme os, så det er vel helt på sin plads at repetere et par gode hunde-råd

Brug potevoks om vinteren 

Hundepoter trives ikke godt med frost, sne og vejsalt. Hvis der er blevet saltet, er det en god ide at smøre hundens poter med et tyndt lag potevoks lige inden lufteturen – det lægger en beskyttende hinde på trædepuderne, så huden ikke kommer i direkte kontakt med saltet. Efter lufteturen skylles eller tørres poterne godt for at fjerne rester af salt og snavs.

Trim pelsen ned

På hunde med megen pels mellem tæerne er det en god ide at trimme pelsen ned, så den er i niveau med trædepuderne. På den måde undgår man at der samles en masse is, sne og snavs i poterne.

Korte lufteture i løbet af dagen

Ældre hunde eller hunde med gigtproblemer vil have det bedst med flere korte lufteture i løbet af dagen – kulden sniger sig ind i kroppen og det er ikke rart for gamle gigt stive led.

Har hunden gigt i ryggen kan det være en stor hjælp med et dækken i vinterkulden.

Husk et håndklæde!

En våd hund er længe om at tørre i en vinterkold bil. Tag et håndklæde med, hvis I har været ude, så hunden kan tørres inden I kører hjem. Lad ikke hunden vente for længe i bilen, hvis den er kold.

Hold hunden i snor

Hold altid hunden i snor ved isdækkede søer og vandløb – isen kan være usikker og der skal ikke meget is til, at gøre det svært for hunden at redde sig i land igen.

Kælkebakker og skøjtebaner er forbudte legepladser for hundene, der er alt for stor risiko for skader.

Sørg for, at din hund ikke spiser sne

Sneen er kun ren til at begynde med – hundene kan få rigtig dårlig mave af at æde sne, den kan være snavset og fuld af salt.

Husk reflekser og lygter

Vinteren er også mørkets tid – husk reflekser og lygter til hunde og mennesker så I bliver set i vintertrafikken.

 

Med venlig hilsen

 

Dyrlæge Jens Christian Kudahl

 

Del denne historie
Tilmeld dig vores nyhedsbrev Nyheder fra Højbjerg Dyreklinik

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud.