Vi tilbyder online booking

Vi tilbyder online booking - Se mere


Indlæggelse

Indlæggelse

Behov for indlæggelse
I nogle behandlingsforløb er der et behov for, at dit kæledyr bliver indlagt på vores klinik. En indlæggelse kan fx være nødvendig før eller efter en større eller mindre operation eller behandling. På Højbjerg Dyreklinik har vi gode og trygge faciliteter til de indlagte dyr. Uanset, hvad årsagen er til, at dit kæledyr skal indlægges, gør vi alt for, at de indlagte kæledyr trives bedst muligt. Under indlæggelsen på klinikken er dyret i rolige og trygge rammer, og vi sikrer os naturligvis, at dyret har det godt under hele indlæggelsesforløbet. Når dit kæledyr trives under indlæggelse, bliver det også hurtigere raskt til at komme hjem i vante rammer igen.

Du kan være helt sikkert på, at kæledyret er i trygge hænder fra start til slut hos os. Nogle kæledyrsejere kan være meget påvirkede af, at kæledyret skal indlægges. For at gøre oplevelsen så rar som muligt for alle parter, informerer vi dig grundigt om, hvordan indlæggelsen og behandlingen kommer til at forløbe. På den måde er du hele tiden med på, hvad der foregår. Opstår der alligevel spørgsmål undervejs, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os.


Hundeafdeling
Hunde kommer under deres indlæggelse til at bo i vores hundeafdeling. Her bor hundene i en "etværelses med væg til væg-tæppe" og naturligvis med hensyntagen til hundens størrelse. Hvis der er tale om en længere indlæggelse, er det en god idé at medbringe diverse legetøj og andet kendt aktivitetsudstyr hjemmefra, da hjemmevante genstande og dufte skaber tryghed og ro hos hunden. På den måde kan du som ejer selv være med til at gøre indlæggelsen til en så tryg og positiv oplevelse som mulig. Vi passer godt på din hund og sørger for, at alle hunde får omsorg og opmærksomhed, mens de er indlagt hos os.


Katte- og gnaverafdeling
Når din kat eller gnaver skal indlægges hos er, bor den i vores katte- og gnaverafdeling. Afdelingen er isoleret fra hundeafdelingen, så de små kæledyr undgår at høre, hvis hundene larmer og gør. Det giver en rolig og tryg stemning for kattene og gnaverne, og vi gør vores yderste for at gøre oplevelsen så rar som mulig for de mindre kæledyr. Derfor ligger det os også meget på sinde at give dyrene en individuel omsorg. Det gør vi blandt andet ved at holde fast i de hjemlige sove- og foderrutiner, som katten eller gnaveren er vant til.


På tur i haven
For at gøre indlæggelsen endnu bedre, benytter vi os af den store og indhegnede have, der hører til klinikken. Her lufter vi hundene flere gange om dagen. Det giver dyrene mulighed for at komme ud i den friske luft, lege og røre sig. På den måde undgår vi, at dyrene kommer til at kede sig under deres indlæggelse.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Nyheder fra Højbjerg Dyreklinik

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud.