Vi tilbyder online booking

Vi tilbyder online booking - Se mere



Hunden Nyser

Hunden Nyser

Kære brevkasse

Min blanding Bella er begyndt at nyse meget. Det har stået på en måneds tid efterhånden og er blevet gradvist værre. Der kommer nogen gange lidt klart vand med ud men, hun virker ikke "snottet". Hun spiser og drikker som hun plejer og virker ellers frisk. Hvad kan det være?

Med venlig hilsen

Hans Jensen

Kære Hans

Når hunden nyser er det på grund af en irritation i slimhinden i næsehulen. Det kan have flere årsager f.eks:

  • fremmedlegemer
  • infektioner
  • allergi
  • svulster

Det kræver en nøjere undersøgelse af hunden for at fastslå årsagen til nysen.

Hvis Bellas nysen bliver gradvist værre, er det mindre sandsynligt men ikke udelukket, at der kan være tale om et fremmedlegeme (græs, hår osv.). Oftest vil fremmedlegemer i næsehulen fremkalde en pludseligt opstået og voldsom nysen idet fremmedlegemet havner i næsen.

Langsomt udviklende nysen vil oftere være på grund af infektion, allergi eller svulster. Infektioner i næsehulen kan være forårsaget af virus, bakterier, svampe og en parasit der kaldes "næsemiden".

Symptomerne varierer afhængigt af infektionstypen, det samme gør infektionens "alvor" og behandling.

Allergi kan give anledning til nysen, som det vi ser hos mennesker med høfeber, men vil ofte også være forbundet med kløe i ansigtet, i poterne eller på kroppen generelt.

Svulster i næsehulen kan også give anledning til nysen men vil med tiden og afhængigt af svulst typen også give andre symptomer som flåd fra næsen eller næseblod.

Behandling på Højbjerg dyreklinik

Hos os vil en patient med nysen, som det du beskriver, bliver bedøvet og næsehulen og svælget blive undersøgt for tegn på de ovenfor nævnte sygdomme.

Vi kigger op i næsehulen med en lille"kikkert" og hvis vi ikke umiddelbart kan fastslå årsagen til symptomerne, udtager vi prøver til dyrkning for bakterier eller svampe og skyller næsehulen med saltvand for at lede efter næsemider.

Behandlingen og perspektivet for hunden afhænger som beskrevet helt af årsagsforholdende - så tag kontakt til din dyrlæge så Bella kan blive ordentligt undersøgt!

 

Med venlig hilsen

Dyrlæge Jens Christian Kudahl

Del denne historie
Tilmeld dig vores nyhedsbrev Nyheder fra Højbjerg Dyreklinik

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud.