Vi tilbyder online booking

Vi tilbyder online booking - Se mere


Rejse sydpå

Rejse sydpå

Kære brevkasse

Vi skal have vores hund med til Syd Frankrig på sommerferie. Vi kører selv i bil derned og har alle vaccinationer og kæledyrspasset på plads. Udover det almindelige hensyn til hunden under køreturen og på ferien er der så noget særligt vi skal tænke over?

 Med venlig hilsen

Familien Svenningsen.

Kære familien Svenningsen.

Det lyder som om i allerede har gjort nogle gode tanker og forberedelser til at tage hunden med på ferie - det er godt at høre.

Har man hunden med til det sydlige Europa, er der nogle for os eksotiske sygdomme man skal være opmærksom på.

Sygdomme ved Middelhavskysten

Langs med Middelhavskysten findes der sygdomme som Leismaniose, Babesiose og Ehrlichiose. Alvorlige sygdomme for hunden, som ikke altid kan helbredes.

Disse sygdomme overføres med stikkende og bidende insekter som flåter og sandfluer, så det vil være en rigtig god ide at behandle hunden hjemmefra med et middel, der effektivt beskytter mod flåter og stikkende insekter.

Opholder man sig i området i flere uger kan det være nødvendigt at genbehandle mens man er der.

Dværgbændelorm i det centrale Europa

I Alperne og det mere centrale Europa skal man være opmærksom på en langt højere forekomst af Echinococcus multilocularis (Rævens dværgbændelorm). Bændelormen er vidt udbredt i ræve bestanden i området og hunde og mennesker kan smittes ved indtagelse af rævens afføring eller svampe og vilde bær der er forurenet med rævens efterladenskaber.

Hundene bliver sjældent påvirket af smitten, men mennesker kan blive ganske alvorligt syge, da bændelormen kan danne store cyster i leveren på den smittede person. Af hensyn til den humane sundhed vil det derfor være en god ide at behandle hunden mod bændelorm, lige inden man rejser hjem, så vi begrænser indførslen af Echinococcus til Danmark mest muligt.

Ellers kan jeg kun opfordre jer til at tænke på hundens ve og vel undervejs - hunden har ikke selv valgt at komme med!

Rigtig god tur!

Med venlig hilsen

Dyrlæge Jens Christian Kudahl

Del denne historie
Tilmeld dig vores nyhedsbrev Nyheder fra Højbjerg Dyreklinik

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud.