Vi tilbyder online booking

Vi tilbyder online booking - Se mere


Urenlig kat

Urenlig kat

Urenlighed er et af de hyppigst forekommende adfærdsproblemer hos kat.

Har man en urenlig kat er det vigtigt, at man begynder med at finde ud af om katten er syg. Der er mange sygdomme som f.eks.blærebetændelse, urinsvejssten, sukkesyge og nyreproblemer, der kan forårsage urenlighed. Derfor skal man altid begynde med at få sin kat undersøgt af en dyrlæge for at udelukke disse muligheder.

Overordnet kan man dele emnet op i urinmarkering (strinter små mængder urin op ad lodret flade) eller tømning af blæren (sætter sig ned og tisser større mængde urin)

Urinmarkering

Katte kommunikerer meget via dufte, urinmarkering er en naturlig måde at fortælle, hvor dens territorium er. Seksuel markering kan ofte afhjælpes ved neutralisering. Denne form for markering er tæt relateret til kønsdriften og når kønshormonerne fjernes ved kastration/sterilisation vil trangen til at mærke også aftage. Katte der bliver neutraliseret før de bliver kønsmodne begynder sjældent at seksuel markere.

Hvis katten pludselig begynder at urinmarkere kan det skyldes ændringer i kattens miljø, som f.eks hvis man flytter til et nyt sted, man rokerer rundt på møbler, hvis der kommer nye beboere, eller anden kats indtrængen på territoriet. Man må ikke straffe katten når den har strintet, dette vil stresse katten yderligere, men i stedet forsøge at klarlægge hvad årsagen er, og dermed løse problemet.

Blære tømning

Den anden type urenlighed er, hvor katten sætter sig ned og tisser, men et uhensigtsmæssigt sted (sengen, måtter, vasketøj osv.). Denne type kan også omfatte afføring udenfor bakken.

Her er man nød til at forsøge at få kattens adfærd ændret, så det ikke bliver en vane (fjern måtter, luk døren til soveværelset osv.).

Man skal samtidig prøve at gøre kattebakken mere attraktiv. Tøm den ofte, skift typen af kattegrus, eller flytte kattebakken, hvis der er støj eller forstyrrelser, hvor den hidtil har stået.

Årsagerne kan være mange, de hyppigste er:

  • stress
  • ændrede omgivelser
  • andre katte
  • adfærdsændring fra ejer side
  • modvilje mod kattebakke, grus eller lignende
  • begrænset mulighed for at udføre sin normale adfærd og forsvare sit territorium.


Feliway

En anden mulighed for løsning af urenlighesproblemer er at bruge Feliway spray eller adapter, som indeholder syntetiske feromoner. Feromoner er duftstoffer som katten selv afsætter når den f.eks gnider kinder på forskellige ting. Feliwayspray kan med fordel bruges til katte der markerer indendørs og adapteren(der sættes i stikkontakten som en duftspreder), hvis der generelt er behov for at nedsætte kattens stressniveau.

Konklusion

Vigtigst af alt er tålmodighed og detektivarbejde. Find årsagen til at katten er blevet stresset og urenlig og fjern årsagen hvis det er muligt. Eller som minimum gør årsagen mindre. Der er ingen nemme løsninger,
og man må regne med, at det tager tid før problemet er løst, men det kan løses i langt de fleste tilfæde. Du kan altid kontakte os hvis du mangler råd eller hjælp.

Mvh

Rikke Simonsen

Veterinærsygeplejerske

Del denne historie
Tilmeld dig vores nyhedsbrev Nyheder fra Højbjerg Dyreklinik

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud.