Vi tilbyder online booking

Vi tilbyder online booking - Se mere



Bedøvelse

Indledende bedøvelse og kobling til gas

Det er en helt normal og rutinemæssig procedure for os at bedøve kæledyr her på klinikken. Der kan være flere forskellige årsager til, at det er nødvendigt at bedøve kæledyr. Uanset, om dit dyr skal igennem en større operation eller en mindre behandling, sørger vi for, at bedøvelsen er en tryg, sikker og god oplevelse for alle parter.

Selve bedøvelsen indledes med injektion af bedøvelsesmidlet direkte i dyrets blodbane (det samme middel, som bruges på børneafdelinger). Herefter kobler vi patienten direkte på et gassystem, der er helt lig med det, der findes på hospitalerne i Danmark.

Ro, tryghed og omsorg

Det er meget vigtigt for os, at både kæledyr og ejer får en positiv oplevelse på vores dyreklinik, uanset hvilken behandling, der er behov for. Derfor gør vi også meget ud af at informere dig grundigt om selve proceduren, så du konkret ved, hvad der skal ske både før, under og efter behandlingen. Vi ønsker en tæt dialog og tillid mellem dyreklinikken og dyreejeren. Inden bedøvelsen tjekker vi kæledyret grundigt. En dybdegående undersøgelse gør, at vi kan udføre den sikreste og bedste individuelle behandling af de forskellige dyr.   

Det er helt naturligt, at du som kæledyrsejer er nervøs og bekymret, når din bedste ven skal i en bevidstløs tilstand. På dyreklinikken har vi stor ekspertise og høj faglighed, og vi gør vores ypperste for at gøre oplevelsen så god som overhovedet muligt for alle. Du kan være sikker på, at dyret er i kompetente hænder, og vi tilbyder trygge og rolige rammer. Vi lytter grundigt til dig og besvarer dine spørgsmål, så forløbet bliver så trygt og bekymringsfrit som muligt for dig.  

Hvis du har spørgsmål, er du altid meget velkommen til at kontakte os.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Nyheder fra Højbjerg Dyreklinik

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud.