Vi tilbyder online booking

Vi tilbyder online booking - Se mere

Bortløbet efter påkørsel

Bragt ind af Falck
Malle er en dejlig stor hvid huskat på knap 5 år. En dag sidst i november blev han bragt ind til os af Falck, idet han var blevet fundet hårdt skadet. Vi fik straks mistanke om, at han enten var blevet påkørt eller faldet ned fra stor højde, idet hans kæbe var brækket og det ene øje beskadiget.

Havde været væk i 10 dage
Malle var heldigvis øretatoveret, så vi fik hurtigt fat i ejeren, der var lykkelig over, at Malle var fundet i live. Det viste sig at han var blevet påkørt for 10 dage siden, og i forbindelse med påkørslen blev han så chokeret, at han løb fra stedet. Den beskadigede kæbe gjorde, at han havde svært ved både at æde og drikke, så han havde tabt sig voldsomt på de 10 dage, og han bar præg af ikke at have fået tilstrækkelig med væske i de 10 dage!!

Muligt at spise igen
Malle fik hurtigt livreddende drop og medicin, og så snart han var stabil kom han på operationsbordet. Her fik han sat sin kæbe sammen, og samme eftermiddag kastede han sig over maden!!

Takket være øretatovering
Nu er Malle hjemme igen, og han kommer løbende til kontrol med sit øje, der heler fint op efter den hornhindeskade, han fik ved påkørslen. At Malle blev fundet i tide, og at hans ejer havde fået ham øretatoveret, reddede hans liv!!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Nyheder fra Højbjerg Dyreklinik

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud.