Vi tilbyder online booking

Vi tilbyder online booking - Se mere

Bellas uheldige måneder

Problemer med en dievorte
Først blev Bella indlagt i juni måned på grund af lette problemer med en dievorte, der groede indad. Bella fik opereret denne dievorte væk.

Bella skulle steriliseres
I juli måned besluttede ejeren sig til at få Bella steriliseret, da det har flere fordele. Så det blev hun og vi beholdt hende til dagen efter.
 
Skar sin trædepude
I august måned skar Bella sin trædepude. Dette kunne klares med forbindinger og antibiotika over en 10 dages periode.

Halen i klemme i bildøren
I september måned skete det uheldige for Bella, at hun fik halen i klemme i bildøren. Efter flere forsøg med haleforbinding og antibiotika, blev vi enige om at fjerne den yderste del af halespidsen på grund af begyndende dødt væv. Bella blev opereret igen.

Slugte en sikring
Men uheldene var ikke ovre endnu. Bella havde på sit sporarbejde slugt en stor sikring. På røntgenbilledet kunne det tydeligt ses at sikringen var beliggende i mavesækken. Hvis sikring passerede videre ned i tarmsystemet, ville der være stor risiko for at den satte sig fast i tarmsystemet, og så ville Bella for alvor blive rigtig syg. Så to dage efter fjernelse af halen måtte Bella igen opereres, og sikringen kom ud fra mavesækken.

Mange ture i narcosen
Det er heldigvis sjældent at dyrene er så uheldige som Bella. Men når det sker så giver det mange ture på operationsbordet og i narkosen. Heldigvis er den gentagne narkose ikke noget problem for kæledyret, og der er heller ikke større risici forbundet med at komme i narkose flere gange over en kort periode.


Bella trives i beste velgående
Bella er ovre uheldene og trives i bedste velgående. Hun er heldigvis stadig meget glad for at komme på klinikken - men her får hun jo også næsten alle de godbidder hun kan spise. Faktisk må Bellas ejere oftest kalde flere gange for at få hende med - for hun elsker at gå rundt i klinikken og har slet ikke travlt med at komme ud af døren.

Bella er en klog hund (og madglad).

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Nyheder fra Højbjerg Dyreklinik

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud.